Multisocialisering,
også kaldet dobbeltsocialisering, er en overlapning af de to socialiseringer,
nemlig primær- og sekundær socialisering. For at forklare multisocialisering vil
vi komme ind på disse to former. Primær socialisering foregår gennem barnets
signifikante andre, dvs. en betydningsfuld person. Familien er i denne proces
den primære socialiseringsarena. Normerne og reglerne som barnet har med
hjemmefra, formidles videre til barnet og foregår subjektivt (at man indblander
sine egne meninger), men barnet oplever dem objektivt (hvor ens blik og
meninger ikke er inklusive, dvs. at man beviser noget gennem facts). Hvis
barnet er specielt knyttet til den bestemte person(f.eks. pædagogen), så gør
det personens regler og normer til sine egne. Med tiden vil barnet udvikle sin
egen identitet i forhold til det samfund det lever i og vil med tiden kunne
forholde sig til andre mennesker i samfundet og forstå dem.
Den sekundære socialisering begynder ved
mødet med institutionen, f.eks. Skoler, SFO, børnehave, vuggestuer o.l.. I
denne del får barnet en viden om regler og normer, som gælder for lige
nøjagtigt den position, man befinder sig i(eks. skolen). En udfordring igennem den
sekundære socialisering kan være, at barnet under den primære socialisering
allerede har dannet sin identitet, og at der ikke er overensstemmelse mellem
den primære- og sekundære socialiseringsarenas regler og normer. Den vigtigste rolle som pædagog består så i,
at kunne hjælpe barnet med at få styr på reglerne og normerne, for at barnet
derefter kan danne sin egen rolle som individ.
Multisocialisering kommer i spil, fordi
børn ikke er ret gamle, før de kommer i daginstitutioner. Det vil sige, at grænsen
mellem primær- og sekundær socialisering
ikke er lige så tydelig, som den har været tidligere. Derfor påvirker de
to begreber hinanden. Den tredje socialisering sker gennem medier og de nye
familiestukturer, idet børn præges gennem bøger, blade, tv og internet(o.a.) og
skal desuden forholde sig til delefamilier m.v. Denne påvirkning sker ofte uden
en pædagogs tilstedeværelse.
I
denne model ses kombinationen af denne delte proces mellem barnet, familien,
medier og den signifikante person i institutionen.
Multisocialiseringsmodel:
Kilde: